Gå til hovedindhold
Du er her:

Tennisanlæg

I Lyngby Tennis & Squashcenter er der gode muligheder for at spille tennis og squash året rundt på både inden- og udendørsbaner.

Udendørs

Udendørs råder klubben over i alt 13  grusbaner, som er placeret rundt om og nært forbundet med det indendørs anlæg. Fire af banerne er forsynet med lysanlæg. Den ene bane er en centrecourt med internationale mål og plads til ca. 700 tilskuere. Herudover er der to minitennisbaner, slåmur og petanquebane. 

Indendørs

Indendørs består anlægget af to tennishaller med hver to baner, klubhus og en squashhal med fire baner.

De fire tennisbaner er udført med spillebelægningen Synpave Rebound Ace, som er en godkendt ATP-belægning, og som der f.eks. spilles Australian Open på. Belægningen er meget miljøvenlig, fleksibel og minder med hensyn til boldopspring og hastighed om rødt grus. Lyset er udført med neonrør, som giver et meget jævnt fordelt lys med ca. 500 lux.

Klubhuset

Klubhuset er på ca. 1000 m2 og opført i to etager, placeret mellem de to tennishaller. Omklædningsrum, trænerkontor, mødelokale, og fitness er placeret i underetagen. På overetagen findes klublokale med udsyn til de fire tennisbaner, cafeteria, bordtennis, klubbens kontor og trænerkontor. Fra klublokalet er der adgang til en meget stor terrasse. 

Squashbaner

Anlægget omfatter også fire squashbaner. Banerne er udført med en belægning af gummitræ og  godkendt af det internationale squashforbund. Squashhallen er på 450 m2. 

Al kontakt vedrørende squash inklusiv banebooking: www.citysquashlyngby.dk.